Stueindretning med Bronx spisebord i solidt træ, George Velour spisebordsstole, Carlington Edge vitrineskab, Dynasty konsolbord og Orsay Bronze bordlampe, med mere, fra LIVINGOODIES

Spisestuen er et utroligt vigtigt rum i hjemmet. Det er her familien samles aften efter aften til lækker hjemmelavet aftensmad eller en god omgang takeaway, og hvor der snakkes om stort og småt. Det er ligeledes et rum vi bruger til at underholdning og til fejring. Derfor skal en spisestue være både praktisk men også æstetisk indbydende. 

Her hjælper vi dig derfor godt på vej, og kommer med ideer til hvordan du får mest ud af din spisestue. 

Find de rigtige spisebordsstole

De bærende møbler i spisestuen er spisebordet og spisestolene. Oftest kan det være en ide at vælge et klassisk og tidsløst spisebord, og pifte dette op med unikke spisebordstole. 

Et godt bud kunne være vores velour stole. Disse stole er udover at være komfortable enormt elegante. Dermed opfylder de også præmissen om at kombinere praktisk funktionalitet med et æstetisk smukt udseende. 

I og med stolene kommer i et utal af farver, kan du desuden være sikker på at finde en som passer ind i din spisestue. Et andet bonus ved disse stole er, at de er enormt slidstærke og skulle uheldet være ude kan de rengøres med en våd klud. Dermed behøver man ikke bekymre sig om de ellers frygtede rødvinspletter. 

Skab smuk og dekorativ opbevaringsplads 

En spisestue bør også give mulighed for opbevaring. En klassisk måde at sikre dette er ved at bruge et vitrineskab. Vitrineskabe er et utroligt populært møbel i spisestuen, da de udover at skabe opbevaringsplads også fungerer som en slags udstillingshylde. Dermed er der god mulighed for at fremvise alt fra keramik og vinglas til bøger og vaser. 

En god huskeregel når det kommer til vitrineskabe, er ikke at proppe det med ting. Sørg i stedet for et let og stilrent udtryk. En god måde at sikre dette på, er ved at have afstand imellem de ting der måtte opbevares i skabet. 

Hvis du går og overvejer at inddrage et vitrineskab i din indretning, kan du med fordel tjekke denne guide. Her kommer vi med gode råd til hvordan du får valgt det helt rette skab.

Inkluder bløde elementer

Hvis der er noget vi danskere elsker så er det hygge. Derfor bør ens spisestue også børe præg af netop dette. En måde at bringe varme og hygge til et rum, kan være ved at tilføje et gulvtæppe

Gulvtæpper gør noget helt særligt for indretningen af et rum. De fungerer utrolig godt til at binde et rum sammen, og opbløde ellers kolde og sterile udtryk. Desuden er det en god måde at bringe farve ind i ens indretning, og give den et personligt indspark. 

Udover udseende har gulvtæpper også praktiske fordele. De bidrager bla. til et bedre indeklima da de opfanger det fine støv fra luften. Desuden forbereder de også et rums akustik. Dette er er enormt vigtigt da spisestuen jo netop er husets samtalerum. 

Få mest muligt ud af pladsen 

Størrelsen af spisestuen kan selvfølgelig variere. Men du skal bestemt ikke lade dig afskrække af dette. Der er nemlig stadig massere indretningsmuligheder uanset rummets størrelse. 

Som sagt er det en fordel med opbevaringsplads i en spisestue. I stedet for vitrineskabe som ofte tager en del plads, kan man i stedet vælge et konsolbord. Konsolbordet har et lettere udtryk, men giver fortsat mulighed for opbevaring og udstilling af alverdens smukke objekter. 

Et andet trick som kan få mindre rum til at synes større, er ved at gøre brug af spejle. Udover at reflektere lyset, giver de nemlig illusionen af et større rum. Et rundt spejl kunne derfor være både et moderne og funktionelt indspark til spisestuen.

 

 

 

 

 

 

 




kilde: Officeclub.dk

Peter Ehrhardt